Pecan & marcipan kringle

Peberkager – perfekte julesmåkager

Hej allesammen! Nu er det jo 1. søndag i advent i morgen. Og hvordan bruges dagen lige bedre, end at bage disse lækre jule peberkager? De blev helt utrolig vellykkede, smagte helt som de rigtige, og så er de endda helt sprøde og lækre! Jeg blev selv meget overrasket over dem. Jeg har aldrig smagt en lowcarb småkage, der er sådan rigtig sprød, og med en god krumme. Dette er bare virkelig svært når der bages lowcarb. Disse er dog mindst ligeså sprød som de originale – om det er pga. potasken eller at hvad der lige gjorde det, er mig lidt en gåde, men de kan ihvertfald varmt anbefales, og de er klart min nye julefavorit!

OBS: Det vil det virkelig betyde meget for mig, hvis i inden, i begynder på denne dejlige opskrift, lige går ind og “liker/synes godt om” min facebook side – på den måde kan i følge med i alt hvad jeg laver, hvornår der er nye opskrifter oppe og ligende. Og så er jeg sikker på at mine opskrifter når ud til jer – findes via linket her: Sukkerfri lækkeri.

  • Hvis du ikke helt kan gennemskue ingredienslisten – så læs min guide her – der er alt du behøver at vide. Hvis du er i tvivl om en bestemt ingrediens, kan den også slås op her 🙂

12348208_10153565330821077_1592259600_n
Tid: ca.40min
ca. 25-30 stk / en bageplade

Peberkager:

Peberkage dej:
-2dl mandelmel (affedet)
– 1spsk kokosmel (affedet)
-1/2 dl sukrin gold
– 1/2 dl ISIS perfect fit
* 1dl af den ene eller anden vil give samme resultat
– 1 knivspids salt
– 1/2 sammenpisket æg
– 100g blød smør- delt i 50 /50
– 2spsk fibersirup gold eller 3 spsk IMO/ fibersirup clear
* Jeg vil dog anbefale at bruge gold fremfor IMO, både pga; farve, smag og konsistens
– 1/2 tsk vaniljepulver
– 1/2 tsk xanthan gum eller 3tsk fiberhusk
– 1,5-2 tsk brunkagekrydderi fra Dr. Oetker
*Kan købes i stort ses alle daglig’vare butikker
– 1 knivspis potaske eller 1tsk bagepulver blandet med: 2 tsk vand + 1tsk æblesidereddike
* Potaske er et hævemiddel der primært bruges til brunkager – der tilsættes eddike da det giver en bedre hæveeffekt – dette kan ikke smages! Eddiken kan evt. undlades. Potaske kan købes i stort ses alle daglig’vare butikker.

Tip:
Der kan evt. tilsættes en lille smule frisk revet ingefær (bare et nip), eller skallen fra en halv revet appelsin – det giver kagerne lidt mere kant 😉

Fremgangsmåde:
– Tænd først ovnen på 150 grader og tag smørret ud
1. I en lille gryde blandes :
Sukrin gold/ perfect fit, fibersirup/IMO, og 50g smør – koges blot kort op!
2. Bland bagepulver eller potaske m. 2tsk vand og 1tsk æblecidereddike og bland dette med sukkermassen – sluk for varmen, men lad stå på det varme blus
4. I en skål blandes: 2dl mandelmel, 1spsk kokosmel, 1,5-2tsk krydderi, et nip salt, 1/2 tsk vanilje, 1/2 tsk xanthan gum eller 3tsk fiberhusk
5. Sammenpisk et æg
6. Hæld sukkermassen, 1/2 sammenpisket æg, og 50g blødt smør ned til de tørre ingredienser
7. Det fungerer bedst at blande dejen i en foodprocessor, – blend til en samlet masse/kugle – hvis den ikke vil samles helt, så ælt den til sidst helt sammen, på et bord med hænderne
*Hvis du ikke har en foodprocessor – brug da en dejskraber – sørg for at sukkermassen/æggemassen er nogenlunde fordelt før du begynder at ælte/samle dejen med hænderne – sukkermassen kan nemlig være meget varm – det ved jeg, avav!
8. Når dejen er æltet sammen til en kugle, rulles den ud mellem 2stk bagepapir, eller på et stk bagepapir nederest og 1 plastikpose øverst – ca, 1-2cm tyk eller så tyndt du nu kan
9. Stik nu dejen ud, med dine ynglings småkageforme og put på en bageplade m. bagepapir
10. Bag ved 150 grader, i ca. 15-20min eller til de er gyldne
OBS: Småkagerne vil først samles helt, og være helt sprøde når de er helt afkølet!

Pynt:
Når kagerne er kølet:
-4spsk sukrin melis eller ISIS perfect flordrys + ca. 2spsk vand
eller
-50g sukkerfri hvid eller mørk chokolade
-Glasur: Bland det hele i en skål til en passende konsistens, sprøjt ud på kagerne, med en sprøjtepose – brug den mindste “tut”
-Chokolade glasur: Smelt chokoladen i micro-ovn, først 20ske rør, 20sek rør, 10sek rør -sprøjt ud på kagerne, med en sprøjtepose – brug den mindste “tut”

12336411_10153565330756077_1796578059_n

OBS:
Jeg håber i kan lide kagerne ligeså meget som jeg kunne! Vær opmærksom på at de kun holder sig sådan rigtig sprøde i en dags tid. Så bag, køl, pynt og nyd 😉
Dette er hvorfor jeg vil anbefale at bage en bageplade af gangen, de er altså klart bedst nybagte. Opbevar dem helst på en tallerken på køkkenbodret .- at putte dem i en beholder vil gøre dem bløde. Hvis der bages en stor potion, så kan du evt. lade dem afkøle, putte dem i en kagedåse, og derefter direkte på frys – så tages de bare ud aftenen inden de skal spises, hvis de er lidt bløde i det, kan du evt. varme dem en smule i ovnen – så burde de være sprøde igen! Rigtig glædelig “snart” 1. søndag i advent – og husk nu lige at like min facebook-side her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pecan & marcipan kringle