Millionaires shortbread m. peanuts (twix x snickers)

Millionaires shortbread m. peanuts (twix x snickers)

Min første rigtige opskrift her på bloggen skal selvfølgelig være en af mine bedre!
Jeg har længe gået med tanken om at “udvikle” noget der i smag og konsistens, minder om den engelske dessert/kage kaldet “Millionaries shortbread”.
Jeg har boet i London i et halvt år, og jeg kunne aldrig få nok af denne skønne treat.
Til jer der ikke kender denne dessert, GLÆD JER! Den er i sandhed en af mine all time favorites. “Kagen” består af en kiksebund; nogle gange sprød som en småkage, andre gange mere blød, som en kagedej. Jeg foretrækker den sprød, hvilket ses i denne opskrift. Dernæst består den af et karamellag, og til sidst et chokolade lag. Da jeg elsker peanuts, har jeg valgt også at tilføje dette til opskriften, og dette blev meget vellykket! Jeg mener; Karamel, chokolade, kiks og peanuts, what’s not to love?? 😉 .”Kagen” beskrives nok bedst som en blanding af twix og snickers, og du gætter aldrig at den er både lowcarb, og sukkerfri. Den kræver tid, og tålmodighed at lave, men jeg lover dig, den vil altså være det hele værd, og  mere til! <3

*Hvis du er ny i dette og ikke helt kan overskue min ingrediensliste, så læs min guide her – god fornøjelse! 🙂

kkkk
Ca. 1o stk – (en lille bradepande 27×23)
Tid: Ca. 1 time + køle tid 

Millionaries shortbread:

Kiksebund:
-50g mandelmel (fedtreduceret)
-50g kokosmel (fedtreduceret)
*Jeg har valgt at bruge både 5og kokosmel, og 50g mandelmel. 1
100g af enten af den ene, eller anden vil give samme resultat!
-150g smeltet eller blød smør
*Noget af smørret kan evt. erstattes af kokosolie
– 50g sukrin gold
*Andet sødning kan også bruges, vær dog her opmærksom på at mængderne ændres
– 2 tsk fiberhusk (gul)
– 1,5 teske vaniljepulver

Fremgangsmåde – kiksebund:
1. Tænd ovnen på 170 grader
2. Alle tørre ingredienserne til bunden blandes, og det smeltede smør/kokosolie tilføjes – Bland gerne i en foodprocosser, ellers er det lettest at gøre med hænderne: Det er blandet nok, når det har samlet sig til en kugle.
3. Find en lille bradepande frem (27×23), eller brug blot en stor – beklæd med bagepapir
4. Fordel/pres dejen ud til et jævnt lag med hænderne.
*Bruges en stor bradepande skal 1/3 dækkes af dejen, så det ca. passer i målene 27x23cm og 3cm tyk.
5. Bages i ca. 40min – til den er godt gylden
*den vil først blive helt sprød når den er afkølet
OBS: Ovne er forskellige, jeg er blevet gjort opmærksom på at nogle får en alt for mørk bund – hold øje med den, og bag den til den er gylden om det så er efter 20min skal den ud 🙂

Evt topping:

– 100g saltede peanuts eller andre nødder

*Kan sagtens undlades

Imens kagen er i ovnen begynder du på din karamelsovs:

Karamelsovs:
-100g smør
-6-7 spsk. sukrin gold
* Kan erstattes af andet sødning, der kan tåle at blive smeltet (vær igen opmærksom på mængderne)
-4 spsk. fibersirup (mørk)
*Kan erstattes af alle slags sirup, så vil kagen dog ikke være 100% sukkerfri
-2 dl fløde
-1 tsk vaniljepulver
-Et nip salt

Fremgangsmåde – karamelsovs/topping:
1. Sukrin gold og fibersirup smeltes kort ved høj varme (pas på det ikke brænder på)
2. Når det er smeltet tages det af varmen, og piskes/blandes med 2dl fløde
3. Sæt tilbage på lav varme, og tilføj smøret – pisk/bland til det er en ensartet masse
4.Lad det stå og små boble/simre ved lav varme i ca. 50min, rør ca. hvert 15-20min
* Karamellen er færdig når den er blevet tyk og mørk
5. Tag kagen ud når den er godt gylden (ca. 40min), og lad den køle til karamelsovsen er kogt færdig
6. Når karamelsovsen er blevet mørk og tyk (ca. 50min), tages den af varmen, blandes med 1/2 tsk fin salt, eller 1 tsk flagesalt, og 1 tsk vaniljepulver
7. Kagen toppes med de saltede peanuts, og karamelsovsen hældes over
8. Kagen køles enten i køleskab eller frys, til karamellen har sat sig helt (ca. 30min frys, 60min køleskab)

Chokoladelag:
-100g sukkerfri mørk chokolade
* Jeg brugte den fra ISIS
-1,5dl fløde
* evt flagesalt

Fremgangsmåde – chokoladelag:
1. Når karamellen har sat sig, og er fast/størknet – knækkes/hakkes chokoladen og lægges i en skål
2. Fløden opvarmes til kogepunktet, enten på en kogeplade eller i micro-ovn (ca.3min)
3. Den varmes fløde hældes over chokoladen, lad det stå i ca. 2-3 min
4. Pisk chokolade/flødeblandingen til den er glat, og uden klumper
5. Hæld blandingen over kagen, fordel med dejskraber- Drys evt.  flagesalt over
6. Sæt igen kagen på køl/frys til chokoladen er fast, ca. 30min frys, 60min køleskab
7. Når kagen har sat sig skæres den ud som ønsket, men tryk til – det er en sprød bund 😉

Jeg håber i vil give kagen et forsøg, selvom den kræver en smule tålmodighed, så lover jeg at den er virkelig det hele værd! Meld gerne tilbage hvad i synes, og spørg endelig hvis i er i tvivl om noget. Hvis du er ny i dette og ikke helt kan overskue min ingrediens liste, så læs min guide her – god fornøjelse! 🙂

5

  • Christian

    Hmm der er vist desværre en fejl i opskriften.
    Under bunden har du skrevet at man skal blande alle de tørre ingredienser, og der står peanuts på listen.
    Senere står der at man skal toppe kagen med de saltede peanuts og hælde karamelsovsen over.
    Nu har jeg lavet bunden med peanuts i 🙁 Men vi må se hvordan resultatet bliver 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie Skyum-Jensen

      Hej Christian! Ja det er egentlig ikke en fejl, jeg vidste ikke lige hvor jeg skulle skrive peanuts under. Men jeg kan godt se at det er en smule misvisende .. Jeg vil skrive det om. Jeg tænker bunden vil smuldre mere når der er hele peanuts i.. Men det kan nok godt fungerer. Tak fordi du gjorde mig opmærksom på det, og meld endelig tilbage hvad du synes (-:

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christian

      Så blev den færdig.
      Resultatet blev faktisk godt. Bunden blev en smule melet. Jeg havde kun kokosmel, men jeg ved ikke om mandelmel ville ha gjort den mindre melet.
      Og så vil jeg nok nøjes med 70-75% chokolade på toppen næste gang. Jeg brugte 85%, og den blev lidt for bitter til min smag.
      Men en fin opskrift, som jeg helt sikkert vil prøve igen. Tak for den 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann-Christin

    Det ser lækkert ud 🙂 Glæder mig til at følgende din blog. ….
    Nu er det dog sådan at peanut og jeg ikke bryder sig om hinanden… tror du ikke ristede mandler kan Gøre det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie Skyum-Jensen

      Sagtens! De kan også bare laves uden nødder 🙂 – Den orginale opskrift indeholder ikke nødder. Glad for at du vil følge med!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Millionaires shortbread m. peanuts (twix x snickers)