Millionaires shortbread m. peanuts (twix x snickers)

Chokolade m. peanut butter fyld (peanut butter cups)

Jeg har for nylig investeret i et såkaldt “chocolate bar maker ” sæt, samt en silikoneform. Silikoneformen er egentlig bare en form til isterninger, men den er nu afprøvet, og kunne sagtens bruges til fyldte chokolader også. Begge dele er købt i Føtex i Fredericia. “Chokolade bar” – sættet kostede 129kr, og silikoneformen kostede vidst 20kr. Ellers kan chokoladesættet også købes online til 119kr her. Jeg vil klart anbefale dig at købe dette sæt, hvis du ligesom jeg elsker chokolade-barer, der er virkelig mange forskellige muligheder for at lave lækre hjemmelavet chokoladebarer. Silikoneorme til isterninger (hvis en sådan ikke haves) kan købes de fleste steder, det er faktisk ligemeget om de er af plastik eller silikone. Jeg satte mig for at afprøve begge dele, og det kom der en virkelig lækker chokolade m. peanutbutter fyld ud af. De smager som de amerikanske “peanut butter cups”, som jo er vildt lækre! <3

*Hvis du er ny i dette og ikke helt kan overskue min ingrediensliste, så læs min guide her – god fornøjelse! 🙂

Blog1
12 fyldte chokolader el. 4 chokoladebarer
Tid: 30-40min

Peanut butter cups:

Overtræk:
-70g sukkerfri mørk chokolade
*Jeg brugte den på 35g nellie dellies (forhandles fx i. Rema 100 eller Føtex)

Peanutbutter-fyld:
-2 store spsk. god peanutbutter (uden tilsat sukker)
*Jeg brugte “crunchy” fra urtekram
-1 spsk sødning – jeg brugte sukrin melis
-2 spsk fløde
-1 lille tsk kokosolie (gerne med smag)
*Jeg brugte den med smag fra urtekram

Fremgangsmåde – Overtræk:
1.Smelt 35g af chokoladen i en skål i micro-ovn, giv den først 20sek (rør), 20 sek, (rør), 10sek, rør
* OBS: Chokoladen skal være ret flydende, hvis den er smeltet helt men stadig er  lidt tyk, så tilsæt evt 1/2 – 1tsk smeltet kokosolie – så vil chokoladen være mere flydende og lettere at arbejde med, når den skal fordeles i formene.

*Hvis der bruges en form til isterninger:
1.Hæld chokoladen i formen, og vend/drej formen så chokoladen fordeles jævnt overalt!
2. Tag et stykke bagepapir og læg på køkkenbordet – Vend formen nedad og bank i bunden, så det overskydende chokolade kommer ud af formen – bank i bordet så eventuelle luftbobler forsvinder
3. Brug en dejskraber til at fjerne overskydende chokolade fra formen
4. Sæt i fryseren i 10min – til chokoladen er størknet – begynd imens på fyldet

*Hvis der bruges chokoladebar-sættet:
1. Smelt 35g af chokoladen på samme måde som før beskrevet – smelt her i den vedlagte chokolade-sprøjte
2. Sprøjt chokoladen ud i de vedlagte 4 chokoladebar forme, fyld kun halvt op – bank i bordet så eventuelle luftbobler forsvinder
3. Frys i 10min – begynd imens på fyldet

Fremgangsmåde – Peanutfyld:
1. Varm fløden op i en lille gryde- ved høj varme
2. Tilføj sødning, kokosolie – rør til det hele er smeltet/blandet – skru ned på middel varme
4. Tilsæt peanutbutter – rør til det hele er smeltet og en blandet masse
5. Sæt til side, og lad det afkøle i 10min
*Hvis der bruges en form til isterninger:
1. Put ca. 1/2 tsk fyld ned i hver form, fordel evt. med fingerspidsen
2. Sæt på frys i 5min
*Hvis der bruges chokoladebar-sættet:
1. Fordel ca.2-3 tsk af fyldet i hver form – bank formen i bordet så det fordeles jævnt
2. Sæt på frys i 5min
Tilsidst:
1. Smelt de sidste 35g af chokoladen på samme måde som beskrevet ovenover
* Hvis der bruges en form til isterninger:
1. Tag 1-2 tsk chokolade og fyld i hver form
2. Vend/drej en smule så alt chokoladen fordeles jævnt
3. Bank i bordet så luftbobler forsvinder
4. Brug en dejskraber til at fjerne overskydende chokolade
5. Frys i 10min – til chokoladen er størknet
*Hvis der bruges chokoladebar-sættet:
1. Sprøjt/fordel den smeltede chokolade ligeligt over fyldet i alle 4 forme
2. Bank formene i bordet så luftbobler forsvinder
3. Frys i 10min – til chokoladen er størknet

DSC_0137

 

_________________________________________________

OBS: Vær forsigtig når chokoladerne tages ud af formene!
Opbevar dem på køl – da der ikke er arbejdet med helt korrekt chokoladetemperering så de smelter let.
Jeg håber du vil afprøve denne lækre opskrift! Meld endelig tilbage hvad du synes og spørg hvis du er i tvivl om noget 🙂

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Millionaires shortbread m. peanuts (twix x snickers)