Cookies

Jeg ELSKER bare en rigtig god amerikansk chokolade cookie, NAMNAM!!! Den perfekt cookie skal helst have sprød/sej kant og overflade men samtidig have en dejlig blød midte. Til mit held var det lige præcis hvad denne cookie fik, de smager helt som de originale cookies selvom de er både lowcarb og uden sukker, så jeg er ellevild! Det er slet slet ikke sidste gang jeg laver dem, og så tager de kun omkring 20min lige at bikse sammen og bage 🙂

OBS: Det vil det virkelig betyde meget for mig, hvis i inden, i begynder på denne dejlige opskrift, lige går ind og “liker/synes godt om” min facebook side – på den måde kan i følge med i alt hvad jeg laver, hvornår der er nye opskrifter oppe og ligende. Og så er jeg sikker på at mine opskrifter når ud til jer – findes via linket her: Sukkerfri lækkeri.

  • Hvis du ikke helt kan gennemskue ingredienslisten – så læs min guide her – der er alt du behøver at vide. Hvis du er i tvivl om en bestemt ingrediens, kan den også slås op her 😉

IMG_0192
12 store cookies eller 24 små cookies 
Tid: 20min

Cookies – ingredienser:
– 1dl mandelmdel (affedet)
– 0,5dl kokosmel (affedet)
– 0,5tsk xanthan gum eller 3-4tsk fiberhusk (gul)
*Jeg vil tro at dette kan undlades, evt erstattes af 1 æggehvide
– 1tsk vaniljepulver
– Et nip salt
– 0,5tsk bagepulver + 0,5tsk natron + 1tsk eddike (røres sammen)
*Kan evt. erstattes af 1tsk bagepulver eller 1tsk natron, min erfaring er dog at netop denne kombination, giver det bedste resultat når der bages med lowcarb mel
– 50g smør
– 4spsk fibersirup clear eller 2spsk fibersirup gold
– 1dl ISIS perfect fit
– 0,5dl sukrin gold
* 1,5dl af enten den ene eller anden går også an – min erfaring er dog at perfect fit er virkelig god til småkager/kiks, den giver en perfekt sprød overflade!
– 40g Sukkerfri chokolade
*Jeg brugte 85% fra cavalier

Fremgangsmåde:
*Tænd ovnen på 150grader varmluft
1. I en skål eller foodprocessor – bland ; Mel, sødning, salt, vaniljepulver, xanthan gum eller fiberhusk
2. Bland/rør evt. natron+bagepulver med eddike, og tilføj til resten
3. Hvis der bruges fibersirup clear – opvarm da kort i en skål i micro ovnen ca. 2min, tilføj dernæst til resten – hvis der bruges gold er opvarmning ikke nødvendig
5. Skær smør i små tern og tilføj til resten
6. Bland/ælt til en nogenlunde samlet masse – hvis den smuldre kan den også sagtens samles med hænderne
7. Hak chokoladen i grove stykker og ælt tilsidst med hænderne chokolade godt ind i dejen
8. Form/tril 24 små kugler eller 12 mellem store kugler – pres dem flade med en ske – de vil fylde ud og blive store når de bager!
9. Bag midt i ovnen – ca. 6-9min – hold øje og tag dem ud når de er hævet, og flotte gyldne!

OBS: Lad dem afkøle helt på bagepladen før der flyttes på dem – de samler sig og bliver sprøde når de er afkølet. Nyd dem helst helt nybagte, det er her de har den bedste konsistens! Opbevar dem i en lufttæt kagedåse eller beholder.

IMG_0194

Let & hurtig kransekage

Til nytår høre der jo kransekage til, og efter mit projekt med sukkerfri og lowcarb macarones (du kan se opskrift her) – måtte denne opskrift gerne være lidt mere lige til. Til mit held lykkedes det at lave en virkelig velsmagende kransekage, og så er den endda bare super let, enkel og hurtigt lave – tålmodigheden i køkkenet var på dette tidspunkt dog opbrugt, så køn blev den altså slet ikke – men herre gud smagen er der, og vi er nok alligevel fulde når den skal spises! 😉

OBS: Det vil det virkelig betyde meget for mig, hvis i inden, i begynder på denne dejlige opskrift, lige går ind og “liker/synes godt om” min facebook side – på den måde kan i følge med i alt hvad jeg laver, hvornår der er nye opskrifter oppe og ligende. Og så er jeg sikker på at mine opskrifter når ud til jer – findes via linket her: Sukkerfri lækkeri.

  • Hvis du ikke helt kan gennemskue ingredienslisten – så læs min guide her – der er alt du behøver at vide. Hvis du er i tvivl om en bestemt ingrediens, kan den også slås op her 🙂

 

IMG_0188

Kransekage – ingredienser:
-200g Mandelmel (hjemmelavet eller købt – ikke affedtet) eller 200g sukkefri marcipan
*Både odense marcipan og ISIS laver en sukkerfri version der kan købes bla. i føtex
-3spsk sødning
*jeg brugte sukrin melis – andet sødning kan også bruges – vær dog altid opmærksom på mængderne!
– 1tsk mandelessens
– 2 æggehvider

Topping:
Evt. 60g sukkerfri mørk chokolade
*Jeg brugte cavalier 85%

Fremgangsmåde:
*Tænd ovnen på 200 grader varmluft
1. I en skål eller foodprocessor bland/ælt alle ingredienser til en samlet, ensartet dej / masse
2. Put i en sprøjtepose med valgfri tyl – sprøjt ringe i ønskede størrelser – du kan også blot lave små fine toppe eller gøre dem flade og bage småkager – kun fantasien sætter grænser her!
3. Bag til gyldne – alt efter form/størrelse kan bage tiden varierer – ca. 10-15min
4. Top evt med chokolade eller glasur lavet af sukrinmelis

God nytår fra mig! <3 Og mange tak fordi i gider følge med, det betyder bare super meget. Jeg er glad for at bloggen er kommet så langt på blot en månedes tid. Jeg håber at det nye år bringer en masse nye lækre lowcarb og sukkerfri opskrifter med sig, og at flere vil få øjnene op for et sukkerfri liv.

Chokolade macarons

Så er jeg tilbage! Hjemvendt fra Paris, samt veludhvilet oven på juledagene og en masse famillie tamtam. Derfor har jeg endelig haft tid til, igen at stå i køkkenet,  hvilket jeg må indrømme at jeg har savnet! Selvom om der ikke engang er gået to hele 2 uger 😉
Anyways; I Paris blev jeg meget inspireret. Der er ingen tvivl om at Frankrig er et land med en MEGET sød tand. Der er små bagerbutikker fyldt med flotte kager på hvert et gadehjørne,  og derudover et hav af små special-butikker, der sælger hjemmelavet fyldte chokolader, fransk nougat og ikke mindst den franske specialitet macarons. Derfor bestemte jeg mig ret hurtigt for, at netop disse måtte være mit næste projekt. Problemet med disse er at de er kendt som kagernes “diva. Det kræver nemlig en del præcision, og øvelse for at opnå, både den helt rigtige smag, konsistens, og udseende. Jeg valgte alligevel at prøve, velvidende om at den nok ikke ville sidde i skabet første gang. Jeg har ladet mig fortælle at man ofte skal have øvet sig 0p til 1o-20 gange før man har knækket koden på de helt rigtige macarons. Om jeg nogensinde knækker den, og finder den perfekte opskrift på en sukkerfri og lowcarb marcaron, ved jeg nu ikke….men indtil da synes jeg nu stadig at denne opskrift blev ret vellykket – smagen, og konsistensen kommer meget tæt på de orginale, udseende ikke helt – men øvelser gør mester, og det er bestemt ikke sidste gang jeg prøver. Indtil da vil jeg ihvertfald dele denne opskrift med jer.

OBS: Det vil det virkelig betyde meget for mig, hvis i inden, i begynder på denne dejlige opskrift, lige går ind og “liker/synes godt om” min facebook side – på den måde kan i følge med i alt hvad jeg laver, hvornår der er nye opskrifter oppe og ligende. Og så er jeg sikker på at mine opskrifter når ud til jer – findes via linket her: Sukkerfri lækkeri.

  • Hvis du ikke helt kan gennemskue ingredienslisten – så læs min guide her – der er alt du behøver at vide. Hvis du er i tvivl om en bestemt ingrediens, kan den også slås op her 🙂

IMG_0185

12stk – (når de er samlet – 24 hver for sig) 
Tid: ca.40min + køl

Dej – ingredienser: 
– 43g mandelmel (hjemmelavet, eller købt – ikke affedtet)
– 5g kakaopulver
– 40g æggehvide
– 70g Sukrin Melis
* Eller andet sødning – det skal blot være “fin” i konsistens – man kunne fx. køre sukrin gold fint i en kaffekværn
– 25g sukrin eller sukrin gold
*Andet sødning kan bruges – det skal bare have konsistens som “rigtig” sukker

Peanutfyld – ingredienser:
– 100g peanutbutter
*Jeg bruge den fra urtekram – den er uden tilsat sukker
– 70g lys sukkerfri chokolade
*Jeg brugte den fra ISIS
– 30g sukkerfri mørk chokolade
*Jeg brugte cavalier 85%
– 1spsk fibersirup gold eller 2spsk fibersirup clear/IMO
*Kan undlades og erstattes af anden sødning
– 2spsk sukrinmelis eller ISIS perfect fit
* Anden sødning kan også bruges – HUSK blot at smage til

Fremgangsmåde:
1. Tænd ovnen på 150 grader varmluft
2. Derefter til piskning af hviderne – dette er nok det vigtigste ved at lave maconros, og det er ofte her det går galt! Mig selv inklusiv. Bland hviden med de 25g sødning i en skål; med en elpisker, pisk først i 3min ved medium, derefter i 3min ved medium/high, og tilsidst 4min ved højeste hastighed. Der er pisket nok når massen er stiv, luftig, men samtidig også cremet og tyk – du er ved at være der når blandingen danner små bløde toppe.
3. Bland mandelmel med kakaopulver og de 70g sødning – si blandingen mindst 2 gange for at være sikker på den er uden klumper – dette gælder især hvis du selv har smuttet og kværnet mandlerne.
4. Hæld de tørre ingredienser ned til hviderne – vend med en dejskraber – der må ikke røres/piskes – blod vendes. Bliv ved indtil massen er blandet, cremet, glat og tyk. Du skal ca. vende massen 35-40 gange – brug siderne af skålen.
5. Put massen i en sprøjtepose med rund tyl – sprøjt massen ud på en bageplade ca. 24 små cirkler på str med en 5 krone – lad dem stå på bagepladen 30min og “lufttørre” inden de bages
6. Bag midt i oven mellem 12-15min – oven varmer hvidt forskelligt – de er færdige når de er gyldne og samtidig faste når du trykker på dem. Lad dem køle helt af
7. I en foodprocessor eller skål, bland alle ingredienserne til fyldet og pisk/blend; til du har en ensartet, glat og cremet masse – fyld i en sprøjte pose (ligemeget hvilken tyl)
8. Når kagerne er kølet – fyldes de med fyldet og toppes med endnu en kage – stil dem derefter på køl i en kagedåse – gerne natten over. Dette gør at fyld og kagerne bliver mere “smelte”  sammen. Opbevar derefter blot i kagedåsen, som normalt.

Jeg håber i vil give denne opskrift et forsøg, selvom den kræver en del præcision! Jeg vil personligt serverer mine i morgen til nytår, som små hapser; istedet for en tung dessert – de er perfekte til nytår hvor man næsten ikke har plads til mere, efter både forret, hovedret og alkohol 😉 – Og så kan de jo varieres på et hav af måder. Ellers vil jeg bare genre ønske jer alle et god nytår, og takke jer for at i gider følge med.

Marcipanskaller m.peanut-/chokladefyld

Yay! Så har jeg endelig juleferie, og endda helt indtil d.04/01. Det er altså virkelig tiltrængt. På mandag skal jeg til Paris i et par dage, og derefter er det jo jul og en masse familie tamtam. Der bliver derfor nok en smule stille på bloggen, den næste uges tid eller to. Men inden jeg lukker og slukker, og nyder min ferie, skal i da ikke snydes for denne dejlige opskrift på marcipanskaller med peanut- og chokolade fyld. Jeg bagte/lavede dem i torsdags, så jeg havde lidt at give mine søde kollegaer til juleafslutning igår. De faldt i rigtig god jord, så det er nok ikke sidste gang jeg laver dem 😉

OBS: Det vil det virkelig betyde meget for mig, hvis i inden, i begynder på denne dejlige opskrift, lige går ind og “liker/synes godt om” min facebook side – på den måde kan i følge med i alt hvad jeg laver, hvornår der er nye opskrifter oppe og ligende. Og så er jeg sikker på at mine opskrifter når ud til jer – findes via linket her: Sukkerfri lækkeri.

  • Hvis du ikke helt kan gennemskue ingredienslisten – så læs min guide her – der er alt du behøver at vide. Hvis du er i tvivl om en bestemt ingrediens, kan den også slås op her 🙂

12399139_10153587396156077_448734254_n (1)
24stk (små bidder) 
30min + køl (1time) 

Marcipanskaller – ingredienser:
– 2dl mandelmel (affedet)
-1dl kokosmel (affedet)
-100g smør
-1tsk vaniljepulver
-1 æggehvide
-2spsk fibersirup gold
– 1-2tsk mandelessens

Peanut-/chokoladefyld – ingredienser:
-3spsk chuncky peanutbutter (uden tilsat sukker)
* jeg brugte den fra urtekram
-20g smør eller kokosolie
-1dl sukrin melis
* andet sødning kan også bruges, det skal dog helst være “fin” i konsistens – vær altid opmærksom på mængden og smag til!
-1,5spsk kakaopulver (uden tilsat sukker)
-2spsk fløde
-1 nip salt
-1 nip vaniljepulver

Top:
-evt. 25g valgfrie nødder
*Jeg brugte valnødder

Fremgangsmåde:
*Tænd ovnen på 150 grader varmluft 
1. Skær smøret i små tern – lad de 30g til fyldet stå ude, så det kan blive blødt
2.I en skål eller foodprocessor; bland alle ingredienserne til marcipandejen – ælt dejen til en fast sammenhængende klump med hænderne, eller bland den i en foodprocessor
3. Jeg brugte en bageform med plads til 24 mini muffins/skaller – hvis en sådan ikke haves så gør følgende: Tag en lille klump af dejen, nok omkring det der svare til 3 store tsk, tril den nu til en rund kugle, og pres derefter te-skeen ned i dejen så der er en fordybning i midten – gentag til du har ca.24stk
4. Bag i oven i ca. 15min – hold øje og tag dem ud når de er flotte gyldne – lad dem køle på bagepladen
5. Smelt kort peanutbutter i en skål i micro-ovn, omkring 20-30sek
6. I en skål eller foodprocessor, bland eller pisk de resterende ingredienserne til fyldet sammen med peanutbutter – bland/pisk indtil en ensartet cremet masse, uden klumper
7. Fyld ca;1 stor tsk ned i hver fordybning af skallerne og top med en nød eller to
8. Put dem på et fad eller en tallerken, og lad dem sætte sig på køl i ca. 30min

Rigtig god jul fra mig 😉

Chokoladekiks al la prince

Så er det allerede mandag igen… øv! Men derfor kan man jo stadig godt forkæle sig selv med lækkerier, især når de både er sukkerfri og lowcarb. Jeg bagte igår disse dejlige kiks/småkager. De er hurtige lige at bikse sammen og bage. Jeg fyldte dem efterfølgende med en lækker chokoladecreme! Jeg elsker altså bare “prince”kiks, og ville derfor prøve at at lave noget der minder om, og de blev altså bare virkelig lækre. Kiksen blev dejlig sprød, og kan sagtens spises alene, uden creme også, men at fylde dem gjorde dem blot endnu bedre – jeg tænker at at eksperimenterer mere med denne “småkage-/kikse-dej” da det alt i alt, var en virkelig god standartdej. Man ville derfor kunne tilsætte, eller fylde dem med alverdens lækre ting. Det er ihvertfald ikke sidste gang, jeg arbejder med den dej 😉

OBS: Det vil det virkelig betyde meget for mig, hvis i inden, i begynder på denne dejlige opskrift, lige går ind og “liker/synes godt om” min facebook side – på den måde kan i følge med i alt hvad jeg laver, hvornår der er nye opskrifter oppe og ligende. Og så er jeg sikker på at mine opskrifter når ud til jer – findes via linket her: Sukkerfri lækkeri.

  • Hvis du ikke helt kan gennemskue ingredienslisten – så læs min guide her – der er alt du behøver at vide. Hvis du er i tvivl om en bestemt ingrediens, kan den også slås op her 🙂

P1015870
ca.16 stk chokoladekiks eller 32 småkager:

Ingredienser – småkage-/kikse-dej:
-1dl kokosmel (affedtet)
– 2 dl mandelmel (affedtet)
-100g smør (kold)
-3spsk fibersirup gold eller 6spsk fibersirup clear/IMO
-1,5 dl perfect fit (ISIS)
* Både sirup og perfect fit, kan erstattes af andet sødning, fx. sukrin gold – vær dog altid opmærksom på eventuelle ændringer i mængderne
– 1/2tsk xanthan gum eller 4tsk fiberhusk
– 1 knivspids potaske eller 1tsk bagepulver + 1tsk eddike
-1/2 sammenpisket æg
* Hvis der bruges 6spsk IMO/fibersirup clear undlad da æg – da dejen ellers vil blive for klistret
-1 nip salt
-1,5tsk vaniljepulver

Ingredienser – chokoladecreme:
-50g smør (blød)
-2spsk kakaoepulver (sukkerfri)
-3spsk fløde
-1 dl sukrin melis
-Et nip salt
-Et nip vaniljepulver

Fremgangsmåde:
*Tænd ovnen på 150 grader – varmluft
1. I en skål eller foodprocessor – bland alle de tørre ingredienser: undtagen potsake eller bagepulver
2. Skær smøret i små tern, og sammenpisk et æg – tilsæt nu begge til de tørre ingredienser
3. Rør potaske eller bagepulver sammen med 1tsk eddike til opløst – held ned til resten
4. Bland det hele til en samlet dej/klump i en foodprocessor, eller ælt sammen med hænderne
5. Rul nu dejen ud, evt. mellem to stk bagepapir, eller bagepapir nederst og en plastikpose øverst – rul dejen ud til ca. 1/2cm tykkelse
*Hvis dejen er lidt for klistret – læg den da kort på frys i 10-15min
6. Stik nu dejen ud med dine ynglings forme
7. Bag i ovnen ved 150 grader i ca. 10min – eller til gyldne
8. Imens kagerne er i ovnen laver du cremen: skær smør i tern og bland blot alle ingredienser i en skål. Rør godt sammen til en glat/cremet mase – der kan også bruges en blender eller foodprocessor – sæt på frys indtil kagerne er færdige ca.5-10min – den skal bare lige afkøle og sætte sig en smule.
9. Tag kagerne ud når de er gyldne (ca.10min) – Lad dem afkøle helt på en bageplade!
10. Smør de afkølede kager med ca. 1tsk cokoladecreme, og top med endnu en kage
-NAMNAMNAM – sukkerfri, lowcarb og ekstremt lækre chokoladekiks!
* Jeg ved ikke hvor længe chokoladekiksene kan holde sig, jeg spiste dem dagen efter og de var stadig rigtig lækre – opbevar dem i en lufttætbeholder.

P1015869