Peanut butter & chokolade bidder

ØV! Er weekenden virkelig allerede slut? Det betyder dog ikke at du ikke kan hygge med lidt lækkert i aften alligevel, især når det endda er lowcarb, sukkerfri. let at lave og det stormer udenfor 😉
– Jeg elsker altså bare peanut butter, og chokolade! og da jeg igår aftes havde lyst til et eller andet sødt (som altid 😉 ) – måtte jeg jo gå i skabene, og se hvad jeg kunne kreerer, ud fra hvad jeg havde liggende. Det kom der disse lækre peanut butter og chokolade bidder ud af. Jeg må sige at de faktisk blev mega lækre, WIN! De minder nok mest af alt om en slags peanutbutter fudge. De er ihvertfald virkelig gode, og rigtig lette at lave. Perfekt hvis man skal have stillet sin søde tand, men ikke orker at stå mega længe i køkkenet, og hvem gør lige det en mandag? De kræver dog lidt tålmodighed, da de skal stå lidt tid på frys.

P101586010stk lækre bidder
15min + frys (ca. 1,5 time)

  • Hvis du ikke helt kan gennemskue ingredienslisten – så læs min guide her – der er alt du behøver at vide. Hvis du er i tvivl om en bestemt ingrediens, kan den også slås op her 🙂

Peanutbuter & chokolade bidder:
– 3 store spsk peanutbutter
*En god sukkerfri – jeg brugte “crunchy” fra Urtekram
– 2 store spsk sukrin melis
* Kan erstattes af andet sødning – vær da opmærksom på mængderne
– 3 spsk fløde
– 1/2 tsk vaniljepulver
– 1 lille spsk mandelmel (affedet)
– 1spsk IMO/fibersirup clear
* Kan evt. erstattes af Fibersirup gold
– 1 tsk kokosolie m. smag

Fremgangsmåde:
1. I en lille gryde ved høj varme: smelt peanut butter, kokosolie, fløde og vaniljepulver til en flydende masse – det skal ikke op og koge, men bare lige smeltes og røres sammen
2. Opvarm IMO/fibersirup clear kort i micro-ovnen, ca. 20sek
2. Tag peanutmassen af varmen, og rør sammen med sukrin melis, mandelmel og den varme IMO/fiber sirup, – rør/bland godt.
*Hvis der bruges anden sødning der ikke er så “fint” som sukrin melis, smelt da sødningen i en gryde alene først, og forsæt derefter fra step 1.
3. Find en lille form/bøtte frem
* Jeg brugte en plastik bøtte på 16x10cm – put en plastikpose i bunden af bøtten
4. Fyld peanutmassen i formen – fordel i et jævnt lag evt. med en dejskraber
5. Sæt nu massen på frys i ca.15min

Chokoladelag:
– 40g sukkerfri mørk chokolade
*Jeg brugte 85% fra cavalier
– 3spsk fløde

Fremgangsmåde:
*Når peanutmassen har sat sig en smule – ca. 15min på frys – begynder du på chokoladelaget
1.Hak chokoladen i små stykker og bland m. fløde i en lille skål
2. Smelt i micro-ovnen – 20sek rør, 10sek, rør
3.  Når chokolademassen er rørt glat – hældes den over peanutmassen,- fordeles i et jævnt lag evt. med en dejskraber. Bank i bodret for at undgå eventuelle luftbobler
4. Sæt tilbage på frys – den skal have lov at sætte sig, så er den altså bedst – gerne 1,5time
Når den har sat sig, skæres den ud til passende stykker, jeg fik 10!

Jeg synes klart denne opskrift er et forsøg værd, den er altså bare virkelig lækker og let 😉
– Opbevar dem på køl.

OBS: Det vil virkelig betyde meget for mig, hvis i lige går ind og “liker/synes godt om” min facebook side – på den måde kan i følge med i alt hvad jeg laver, hvornår der er nye opskrifter oppe på bloggen og ligende! Helt uden at skulle ind og tjekke selv.
Den findes via linket her: Sukkerfri lækkeri.
Rigtig god mandag og god bagelyst <3

Peberkager – perfekte julesmåkager

Hej allesammen! Nu er det jo 1. søndag i advent i morgen. Og hvordan bruges dagen lige bedre, end at bage disse lækre jule peberkager? De blev helt utrolig vellykkede, smagte helt som de rigtige, og så er de endda helt sprøde og lækre! Jeg blev selv meget overrasket over dem. Jeg har aldrig smagt en lowcarb småkage, der er sådan rigtig sprød, og med en god krumme. Dette er bare virkelig svært når der bages lowcarb. Disse er dog mindst ligeså sprød som de originale – om det er pga. potasken eller at hvad der lige gjorde det, er mig lidt en gåde, men de kan ihvertfald varmt anbefales, og de er klart min nye julefavorit!

OBS: Det vil det virkelig betyde meget for mig, hvis i inden, i begynder på denne dejlige opskrift, lige går ind og “liker/synes godt om” min facebook side – på den måde kan i følge med i alt hvad jeg laver, hvornår der er nye opskrifter oppe og ligende. Og så er jeg sikker på at mine opskrifter når ud til jer – findes via linket her: Sukkerfri lækkeri.

  • Hvis du ikke helt kan gennemskue ingredienslisten – så læs min guide her – der er alt du behøver at vide. Hvis du er i tvivl om en bestemt ingrediens, kan den også slås op her 🙂

12348208_10153565330821077_1592259600_n
Tid: ca.40min
ca. 25-30 stk / en bageplade

Peberkager:

Peberkage dej:
-2dl mandelmel (affedet)
– 1spsk kokosmel (affedet)
-1/2 dl sukrin gold
– 1/2 dl ISIS perfect fit
* 1dl af den ene eller anden vil give samme resultat
– 1 knivspids salt
– 1/2 sammenpisket æg
– 100g blød smør- delt i 50 /50
– 2spsk fibersirup gold eller 3 spsk IMO/ fibersirup clear
* Jeg vil dog anbefale at bruge gold fremfor IMO, både pga; farve, smag og konsistens
– 1/2 tsk vaniljepulver
– 1/2 tsk xanthan gum eller 3tsk fiberhusk
– 1,5-2 tsk brunkagekrydderi fra Dr. Oetker
*Kan købes i stort ses alle daglig’vare butikker
– 1 knivspis potaske eller 1tsk bagepulver blandet med: 2 tsk vand + 1tsk æblesidereddike
* Potaske er et hævemiddel der primært bruges til brunkager – der tilsættes eddike da det giver en bedre hæveeffekt – dette kan ikke smages! Eddiken kan evt. undlades. Potaske kan købes i stort ses alle daglig’vare butikker.

Tip:
Der kan evt. tilsættes en lille smule frisk revet ingefær (bare et nip), eller skallen fra en halv revet appelsin – det giver kagerne lidt mere kant 😉

Fremgangsmåde:
– Tænd først ovnen på 150 grader og tag smørret ud
1. I en lille gryde blandes :
Sukrin gold/ perfect fit, fibersirup/IMO, og 50g smør – koges blot kort op!
2. Bland bagepulver eller potaske m. 2tsk vand og 1tsk æblecidereddike og bland dette med sukkermassen – sluk for varmen, men lad stå på det varme blus
4. I en skål blandes: 2dl mandelmel, 1spsk kokosmel, 1,5-2tsk krydderi, et nip salt, 1/2 tsk vanilje, 1/2 tsk xanthan gum eller 3tsk fiberhusk
5. Sammenpisk et æg
6. Hæld sukkermassen, 1/2 sammenpisket æg, og 50g blødt smør ned til de tørre ingredienser
7. Det fungerer bedst at blande dejen i en foodprocessor, – blend til en samlet masse/kugle – hvis den ikke vil samles helt, så ælt den til sidst helt sammen, på et bord med hænderne
*Hvis du ikke har en foodprocessor – brug da en dejskraber – sørg for at sukkermassen/æggemassen er nogenlunde fordelt før du begynder at ælte/samle dejen med hænderne – sukkermassen kan nemlig være meget varm – det ved jeg, avav!
8. Når dejen er æltet sammen til en kugle, rulles den ud mellem 2stk bagepapir, eller på et stk bagepapir nederest og 1 plastikpose øverst – ca, 1-2cm tyk eller så tyndt du nu kan
9. Stik nu dejen ud, med dine ynglings småkageforme og put på en bageplade m. bagepapir
10. Bag ved 150 grader, i ca. 15-20min eller til de er gyldne
OBS: Småkagerne vil først samles helt, og være helt sprøde når de er helt afkølet!

Pynt:
Når kagerne er kølet:
-4spsk sukrin melis eller ISIS perfect flordrys + ca. 2spsk vand
eller
-50g sukkerfri hvid eller mørk chokolade
-Glasur: Bland det hele i en skål til en passende konsistens, sprøjt ud på kagerne, med en sprøjtepose – brug den mindste “tut”
-Chokolade glasur: Smelt chokoladen i micro-ovn, først 20ske rør, 20sek rør, 10sek rør -sprøjt ud på kagerne, med en sprøjtepose – brug den mindste “tut”

12336411_10153565330756077_1796578059_n

OBS:
Jeg håber i kan lide kagerne ligeså meget som jeg kunne! Vær opmærksom på at de kun holder sig sådan rigtig sprøde i en dags tid. Så bag, køl, pynt og nyd 😉
Dette er hvorfor jeg vil anbefale at bage en bageplade af gangen, de er altså klart bedst nybagte. Opbevar dem helst på en tallerken på køkkenbodret .- at putte dem i en beholder vil gøre dem bløde. Hvis der bages en stor potion, så kan du evt. lade dem afkøle, putte dem i en kagedåse, og derefter direkte på frys – så tages de bare ud aftenen inden de skal spises, hvis de er lidt bløde i det, kan du evt. varme dem en smule i ovnen – så burde de være sprøde igen! Rigtig glædelig “snart” 1. søndag i advent – og husk nu lige at like min facebook-side her

Pecan & marcipan kringle

Noget af det jeg savner allermest ved at spise sukkerfrit og lowcarb, er klart en sprød weinerbrødsdej. Derfor prøvede jeg i her weekenden at eksperimenterer en smule, og jeg synes faktisk at det blev et ganske ubemærket resultat. Jeg vil dog stadig eksperimenterer videre, på jagten efter den perfekte weinerbrødsdej – men i mellemtiden fejler denne dog ingenting. Du gætter aldrig hvad dejen primært er lavet af! OST? Ja, det lyder sjovt med ost i sødt bagværk, men osten er med til at give en god sprød skorpe, og jeg lover dig at den SLET IKKE kan smages! Den er godkendt af både mor, far, kæreste og svigerforældre – den ene endda en ikke ostespiser. Så prøv endelig denne dejlige kringle 🙂

*Hvis du er ny i dette og ikke helt kan overskue min ingrediensliste, så læs min guide her – god fornøjelse! 🙂

12277310_988716667889970_167312877_n1 lille kringle – ca. 8 stk
Tid: ca. 40min

Pecan & marcipan kringle:

Dej:
-100g  mandler – blendet til hjemmelavet mandelmel
* Mandler overhældes kort med kogende vand, smuttets, tørres og blendes til helt fint mel
– 1/2 dl profiber
-150g revet smagsneutral ost – fx. mozarella
– 1 lille klat smør
– 1tsk vaniljepulver
-2spsk sukrin gold
– 1 æg

Fremgangsmåde – dej:
1. Smelt ost, sukrin gold, vaniljepulver, og smør til en samlet masse – i en lille gryde på mellem varme
2. Bland profiber og mandelmel
3. Hæld osteblandingen og ægget over til de tørre ingredienser – ælt med hænderne til en samlet kugle
4. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir – den skal rulles nok ud, til at den er omkring 2cm tyk
3. Skær riller ind mod midten, i de to “lange” sider af dejen, som skal være formet som en rektanglen. Stop lidt før midten i begge sider – så der på midten er ca 3-4.cm uden riller, hvor fyldet kan placeres.

Remonce/fyld:
-50g blødt smør
-100g sukkerfri marcipan (skåret i små tern)
* Jeg brugte den fra ISIS – forhandles fx i, Rema 1000 og føtex
– 1spsk sukrin gold

Fremgangsmåde – fyld:
1. Skær marcipan i tern, og bland det hele til en samlet masse – jeg brugte blot hænderne
2. Placer fyldet på midten af kringlen
3. Fold/flet siderne ind over fyldet/midten – hver opmærksom på at den er lukket godt til over alt, så fyldet ikke flyder for meget ud af kagen når den bages. Start med siderne, og luk til sidst enderne.

Pynt:
-1 æg
-2tsk sukrin gold
-30g pecan nødder

Fremgangsmåde – pynt:
1. Pisk æg sammen, og bland med sukrin gold
2. Hak pecan nødder i grove stykker
3. Pensel kringlen med ægge/sukrin blandingen
4. Drys med hakket pecan nødder
5. Bag i ovnen ved 160 grader i 25-30min

12286136_988716634556640_714913785_n

Jeg håber i vil nyden denne lækre kringle, ligeså meget som jeg gjorde!
Lukningen/fletningen af kringlen, var lidt “kringlet” at forklare. Hvis du ikke helt forstod hvordan – så spørg endelig.

Chokoladesnitter m. mokkacreme

Jeg kan faktisk ikke lide kaffe, ihvertfald ikke at drikke det. Jeg er dog begyndt rigtig godt at kunne lide lækkerier med kaffesmag, helst sammen med chokolade også. Smagen af kaffe og chokolade er altså bare et hit . Her kommer mit bud på lækre chokoladesnitter med mokkacreme, hvor de to netop spiller rigtig godt sammen.

*Hvis du er ny i dette og ikke helt kan overskue min ingrediensliste, så læs min guide her – god fornøjelse! 🙂

DSC_0171
ca. 8 Stk
Tid: ca.20min + køl

Chokolade snitter m. mokkacreme:

Bund/dej:
– 50g mandelmel (fedtreduceret)
-1 spsk profiber el. 1/2 spsk fiberhusk (gul)
– 1/2 tsk bagepulver
-30g sukrin gold eller andet sødning
*Vær opmærksom på evt. ændring af mængden
-3 æg
-50g sukkerfri mørk chokolade el. 1 stor spsk god sukkerfri bage-kakao
* Jeg brugte ISIS mørk chokolade
-2 eller 3 spsk vand
* Bruges der kakao tilføjes 3spsk vand, bruges der chokolade tilføjes der 2spsk

Fremgangsmåde – bund/dej:
Start med at tage smøret ud af køleskabet, så det er blødt til når det skal bruges
1. Tænd ovnen på 200 grader
2. Bland mandelmel, profiber/fiberhusk og bagepulver sammen i en skål
*Tilføj også kakao hvis dette bruges
3. Del blommer og hvider i to skåle – hver for sig
4. Pisk æggeblommer og sødning luftigt
5. Pisk hviderne stive – så skålen kan vendes på hovedet 😉
* Hvis der bruges chokolade – smelt det i micro-ovn, 20sek rør, 10sek, rør
6.  Bland de tørre ingredienser med æggemassen
7. Tilføj vand – og eventuel chokolade
8. Rør/vend med hviderne
9. Smør dejen ud i et jævnt lag på en bageplade, med bagepapir – dejen skal kunne dække ca. halvdelen af bagepladen
10. Bag nederst i ovnen i 10-15min – den skal kun lige have lov at sætte sig
11. Lad den afkøle helt

Mokkacreme:
-80g blødt smør
-40g sukrinmelis eller andet sødning
* Vær opmærksom på evt. ændring af mændgen
– 1tsk god kaffe, blandet med 1/2 dl vand
– 2 æggeblommer

Fremgangsmåde – mokkacreme:
1. Pisk/rør det hele sammen til en ensartet cremet masse
2. Når kagen er afkølet helt, deles den i to lige store dele
3. Fordel halvdelen af cremen på den ene bund, og læg derefter den anden bund ovenpå
4. Fordel det sidste af cremen på toppen af kagen
5. Sæt kagen på køl til cremen har sat sig- ca.30min

DSC_0176

Jeg håber i vil nyde disse lækre snitter, de er ekstra gode på en regnfuld søndag eftermiddag 😉

Sukkers påvirkning af kroppen

Jeg har valgt at skrive dette indlæg til dig, der måske er lidt i tvivl omkring hvorvidt mine opskrifter egentlig er noget for dig; du tænker måske at du tåler FINT sukker, så hvorfor nyde sukkerfri og lowcarb lækkerier? Men prøv at læs med her:
Mon ikke jeg så kan få dig overbevist til, at et sukkerfri liv, er et liv for alle, og ikke bare folk der ikke tåler sukker så godt(som jeg selv).

Hvad er sukker egentlig?
Helt konkret dækker sukker over en familie af forskellige sukkerarter, der alle hører til fødevaregruppen kulhydrater. Primært består sukker at stivelse, som er noget vi også finder i kartofler, mel og kornprodukter. Kulhydrat er altså opbygget af sukkermolekyler, og omdannes til sukker i kroppen. Kulhydrat er derved lig sukker! Det betyder ganske enkelt, at alt der indeholder kulhydrat, bliver optaget som sukker i kroppen; om  du indtager brød eller 2 sukkerknalder – det vil påvirke kroppen på samme måde. Kroppen kan ikke kende forskel på sukker – om det er naturligt sukker fx fruktose, eller almindelig hvidt sukker, som vi søder vores kager og slik med. Det er også derfor, at man hvis man vil opretholde et stabilt blodsukker, skal undgå alt kulhydrat – også frugt. De mest almindelige former for sukker er: glukose/druesukker, fruktose/frugtsukker, –  og ikke mindst sukrose, som er det vi kender som almindelige hvidt sukker.

Sukker indeholder på ingen måde nogle form for sunde vitaminer, mineraler eller næringsstoffer, og derfor kalder vi det “tomme kalorier”. Sukker bidrager blot med ekstra “energi”, som skal forbrændes væk enten ved motion, eller ved at spise mindre energi end kroppen her brug for. Hvis dette ikke gøres ses den ekstra energi på vægten. Og hvorfor egentlig overhovedet proppe sig med nogen der vitterlig INTET godt gør for kroppen? Især hvis du faktisk har mulighed for stadig at nyde det søde, bare uden alt den ekstra energi, og de ekstra kalorier fra sukker. Vi indtager ALT for meget sukker ift. anbefalingerne og det skyldes ikke bare de åbenlyse sukkerkilder som: Sodavand, slik og kage – men flere og flere færdig produkter indeholder en masse skjult sukker. Et eksempel på det, er ketchup som faktisk indeholder mere sukker end chokolade eller syltetøj, yoghurt, frugt, morgenmadsprodukter, kødpålæg og brød  – som også alle indeholder tilsat sukker. Så uden du ved det, indtager du faktisk ofte langt mere sukker end det anbefalede hver dag, også selvom du ikke spiser slik eller kage. Det kan være svært at overskue og helt undgå det skjulte sukker, men det åbenlyse sukker er let at undgå, og endnu lettere med mine opskrifter!

Sukkers påvirkning af kroppen:
Ens hjerne fungerer kun optimalt hvis ens blodsukker ligger inden for en vis grænse; det vil sige ikke for højt, ikke for lavt, og uden for store udsving! Mængden af sukker i din kost er altså med til at regulere på blandt andet humøret, hvordan du har det, hvad du føler, og hvad du tænker. Alt du spiser/drikker påvirker dit blodsukker – derfor påvirker alt du indtager altså dit humør, og energi langt mere end du måske går og tror. Det der påvirker blodsukkeret mest er klart sukker, – herunder også kulhydrat. Når du indtager fx. en pose vingummi eller et stykke kage vil det få blodsukkeret til at stige lynhurtigt! og det vil føles godt, det påvirker hjernen til at producere mere af signalstoffet serotonin – et stof, der kobles sammen med vores humør og er fx, det stof man mangler ved depression. Et sukkerkick kan derfor løfte humøret – kortvarigt, og det er netop dette kick der er farligt, og gør os afhængig! For at prøve at kompenserer for dette hurtige blodsukker udsving, udskiller kroppen dermed det sukker regulerende stof kaldet insulin. Dette betyder at insulin vil medvirke, at blodsukkeret vil falde igen, og ikke bare til normalt niveau men til et lavt niveau. Dette betyder at kroppen igen trænger til et nyt “kick” for at vågne op, og tit vil vi endda være i dårligere humør, når slikposen er tømt, end før vi startede, og det samme sker igen, og igen. Det er en meget negativ effekt, der vil få dit blodsukker til skiftevis at falde og stige, falde og stige. Det udmatter kroppen, og kan gøre dig insulinresistent, med kroniske høje insulintal som på længere sigt kan skabe diabetes. Jeg er faktisk selv insulinresistent, og det er altså ikke det fedeste! Det er en tilstand der gør at du har lyst til sukker næsten hele tiden, du overspiser let, og føler dig ofte træt/udmattet. Mit skyldes dog at jeg lider af sygdommen PCO(s) hvor en af følgevirkningerne af denne, er at du er kronisk insulinresistent. Det er dog også let at udvikle helt af sig selv; om ikke andet i hvert fald over en kortvarig periode hvis dit sukkerindtag er for stort. Det er en negativ cirkel som er svær at bryde, du spiser blot mere og mere sukker fordi din krop bliver mere og mere afhængig, og du kan faktisk ikke lade være, du har pludselig brug for det søde, hvis du skal fungere optimalt. Derudover gør sukker, og kulhydrat, pga. af den hurtige blodsukkerstigning os også mere sultne, hvilket gør at vi spiser langt mere end hvad vi har brug for. Det er derfor ekstremt vigtigt at holde sit blodsukker så stabilt som muligt! Dette gøres netop ved at spise lowcarb, og ikke mindst sukkerfrit! Andre negativt konsekvenser ved for højt sukker indtag og dermed højt insulinniveau, er at det kan give forhøjet blodtryk, fedme, og øger risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme. For høje glukose- og for høje insulin-niveauer ødelægger  altså langsomt din krop og din hjerne. Det lyder voldsomt, men sukker er altså det rene gift. Det gør absolut intet godt for dig. Det er dog alligevel svært at undgå sukker helt – både fordi det som sagt findes skjult i mange madvare, fordi du er inde i en negativ spiral hvor du faktisk er afhængig, og mest af alt fordi vi forbinder det med hygge. Det søde liv kan du dog stadig nyde, blot uden sukker og dens negative følgevirkninger, og med et stabilt blodsukker.

Hvordan nyder jeg så det søde liv uden sukker?
Efter du har læst dette har du forhåbentligt indset, at sukker altså ingen gavn har for din krop, og du har forhåbentlig lyst til at prøve at skære ned på dit sukker indtag. Dette kan gøres på mange måder. En begyndelse kunne være at kigge på fødevaredeklarationer; her vil du hurtigt indse hvor meget sukker der faktisk er i alt mad, og prøv herefter at vælge de varianter der har mindst muligt sukker. Hvis du går efter det 100% stabile blodsukker, så prøv også at skære ned på dit kulhydrat indtag, især i form af de hurtige kulhydrater som: Brød, ris og pasta. Til sidst er det vigtigt at skære alle de åbenlyse kilder til sukker HELT væk. Altså sukker bomberne som: slik, chokolade og kage. Det lyder hårdt, ikke? Men det behøves det altså slet ikke at være! Her kommer jeg dig nemlig til undsætning med mine lavkarbo, og HELT sukkerfri lækkerier. De påvirker blodsukkeret mindst muligt, og giver dig dermed ikke alle de negative følgevirkninger som tidligere beskrevet. Det er derfor muligt stadig at hygge en lørdag aften, og nyde det søde liv som der skal være plads til. Dette gøres nu blot med et dejligt stabilt blodsukker – prøv det, jeg lover dig, du vil ikke savne alle de negative virkninger som sukker havde på din krop, dit humør, din sult og ikke mindst dit helbred og din vægt. Jeg vil faktisk garanterer dig, at du slet ikke ville kunne smage at mine lækkerier er langt mindre skadelige for dig og din krop 😉

 

Kilder:
http://www.netdoktor.dk/madogkrop_sukker_med_maade.htm
http://www.skab-din-egen-sundhed.com/sukker.html
http://www.eurowoman.dk/skonhed/sunde-tips/det-sker-der-helt-pracist-i-din-krop-nar-du-spiser-sukker/